Bemærkninger til retningslinjer

Med sin beliggenhed i den centrale del af Nordsjælland er Allerød Kommune et kerneområde for en række værdifulde landskaber med geologiske værdier: randmoræner, moræneflader med underliggende hedeslettre, småkuperede dødislandskaber, issøfladbakker og tunneldale. Hver af disse landskabstyper indgår i udpegningen af geologiske interesseområder enten som beskyttelsesområder af national betydning eller som regionale/lokale beskyttelsesområder. Et overblik over landskabstyperne kan ses på kortet nederst i boksen Links.

Nationalt geologisk interesseområde
Det udpegede nationale geologiske interesseområde er af stor betydning, idet det indgår i et af landets største sammenhængende tunneldalssystemer. Tunneldale ses som langstrakte dale i landskabet. Dalene blev dannet ved afsmeltningen af isen ved slutningen af den sidste istid. Smeltevandet trængte ned gennem sprækker i gletsjeren sammen med store mængder sand og sten. Vand- og stenmasserne udgravede furer under isen og dannede derved tunneldalene.

Det udpegede område ses i dag som svagt bølgede moræneflader, der gennemskæres af et netværk af dybtliggende øst/vest og nord/syd gående tunneldale. Der findes tre overordnede tunneldale inden for kommunegrænsen. I tunneldalene ses vandløb som Kedelsøå og Hestetangsåen samt de karakteristiske langsøer Buresø og Bastrup Sø. Langsø og Kedelsø var tidligere langsøer, men blev afvandet i 1800-tallet. I tunneldalene ses desuden flere åsdannelser. En ås er en lille aflang bakke af sand og grus, der er aflejret af de samme smeltevandsstrømme som dannede tunneldalene. Åsene har været eftertragtet til råstofindvinding, men er dog rimelig intakte i kommunen. Morænefladerne er overalt underlejret af grus, og store områder er da også udgravet i forbindelse med råstofindvinding. 

Netværket af tunneldalene er noget særligt for dette nordsjællandske system, og dannelsen af systemet er endnu videnskabeligt uafklaret. De særligt værdifulde træk i dette nationale geologiske interesseområde knytter sig til den sammenhængende helhed af jævne plateauer, skærende dalsystemer og ikke mindst skrænterne mellem de to landskabselementer.

Det følger af retningslinjerne, at der inden for det udpegede nationale geologiske interesseområder som hovedregel kun må opføres bygninger og nye anlæg, der er erhvervsmæssigt nødvendige for driften af landbrug og skovbrug. Dette udelukker dog ikke etablering af andre former for bygninger og anlæg, såfremt det sker i tilknytning til eksisterende bygninger og anlæg. I begge tilfælde skal bygninger og anlæg etableres på en sådan måde, at de ikke slører eller forringer oplevelsen og strukturen af de særlige landskabsdannelser. Der skal ske en konkret vurdering af konsekvenserne for de geologiske værdier i hvert enkelt tilfælde. En analyse ud fra de særlige karakteristiske geologiske landskabstræk, terrænforhold og udsigtsforhold bør indgå i den konkrete vurdering af placering og udformning af eventuelle nye bygninger, anlæg eller andre indgreb, så de ikke virker dominerende eller forstyrrende.

Lokale/regionale geologiske interesseområder
Ud over det nationale geologiske interesseområde, er der udpeget 10 geologiske regionale/lokale geologiske interesseområder, som indeholder et karakteristisk udsnit af forskellige landskabstyper og geologiske interessepunkter i Allerød Kommune:

  1. Lynge Grusgrav: Lokalt geologisk interesseområde for information om Terkelskovkalk og om råstofindvinding i Nymølle
    B. Klevads Mose: Lokalt geologisk interesseområde for information om Terkelskovkalk
    C. Tokkekøb Hegn øst: Lokalt geologisk interesseområde for Gribskovliniens randmoræne (præcist forløb usikkert)
    D. Lynge-Kollerød:Lokalt geologisk interesseområde for moræneflade og fladbakker
    E. Vestsiden af St. Dyrehave: Regionalt geologisk interesseområde for dødislandskab
    F. Vassingerød Old- Ravnsholt Skov: Regionalt geologisk interesseområde for issø-fladbakker
    H. Dæmpegård Lergrav: Lokalt geologisk interesseområde for Senglacialt smeltevandsler (eksisterende lerprofil)
    I. Kollerød Lergrav: Lokalt geologisk interesseområde for Sen- og Postglaciale dannelser (evt. frilægning af nyt lerprofil)
    J. Allerød Sø: Lokalt geologisk interesseområde for Sen- og Postglaciale dannelser (evt. frilægning af nyt tørveprofil med lag fra Allerødtiden)
    K. Lereltestenen: Lokalt geologisk interessepunkt for vandreblokke

I de regionale/lokale interesseområder skal der i videst muligt omfang tages hensyn til bevaring og formidling af de konkrete geologiske værdier. En uddybning af områdernes konkrete geologiske værdier, baggrunden for udpegningen samt retningslinjer for sikring af de geologiske værdier kan ses i boksen Links. Det er også muligt at klikke på områderne på kortet og i stikordsform få oplysning om værdierne og formidlingsmulighederne i de konkrete områder.

Sårbarhed
Områder med geologiske interesser er især sårbare over for visuelle ændringer, som fjerner eller slører landskabets oprindelige former. Det drejer sig først og fremmest om bortgravning, råstofindvinding, terrænregulering, jorddeponering m.v., der ændrer de karakteristiske oprindelige landskabsformer. Men de geologisk værdifulde områder er også sårbare over for dominerende eller forstyrrende bebyggelse og anlæg, tilplantning med skov, vildtremiser, juletræskulturer og lignende, naturlig tilgroning med krat og træbevoksning samt dræning, der ændrer jordlagsstrukturen.

Sårbarheden er dog forskellig i de enkelte landskabselementer. Generelt kan plateauer tåle flere indgreb end skrænter og dale. Selv små detaljer i terrænet kan være afgørende for forståelsen af deres dannelse. Derfor skal man være opmærksom på at selv små terrænreguleringer for altid vil kunne forringe forståelsen af landskabet.

Generelt
I de udpegede geologiske interesseområder bør der normalt ikke gives tilladelse til råstofgravning, terrænregulering eller større beplantninger. Dog kan råstofgravning tillades i de udpegede råstofområder, hvis der tages afgørende hensyn til de geologiske værdier. For eksempel bør det overvejes, om der kan efterlades et graveprofil, der viser jordlagene.

Statisk kort