Redegørelse

Mål for kommunens udvikling
I Planstrategi 2019 har byrådets vision overskriften "Tæt på hinanden, tæt på naturen".

Det vil sige, at byrådet vil arbejde for en grøn, bæredygtig vækst og udvikling for fremtidige generationer. Byrådet har som mål, at FN’s verdensmål er udgangspunkt for kommunens udvikling. Byrådet ser verdensmålene som en helhed, hvor de enkelte mål understøtter og afhænger af hinanden. I det lokale arbejde med verdensmålene vil byrådet derfor bevare blikket for helheden og skabe balance i de langsigtede sociale, miljømæssige og økonomiske hensyn.

For at gøre arbejdet konkret og handlingsorienteret fokuserer byrådet på verdensmålene nr. 3, 4, 11, 12, 13, 15 og 17, men med stadigt blik for helheden.

Allerød kommunes arbejde med de 7 verdensmål er herunder kategoriseret i 4 fokusområder.

Fokusområde 1:

BÆREDYGTIGHED PÅ TVÆRS

Byrådet forholder sig til de 17 verdensmål i udvikling af kommunen ved at gøre dem til en del af beslutningsgrundlaget i fremtidige politikker, strategier, sager og aktiviteter. Verdensmålene forankres i fagudvalg, Økonomiudvalget og i Allerød Byråd ved, at de bliver en integreret del af de politiske drøftelser. Derved skabes en kobling mellem de overordnede mål og den hverdag, borgere og virksomheder oplever.

Byrådet sikrer en vedvarende indsats gennem en årlig status og opfølgning i fagudvalg og i Økonomiudvalget på, om udviklingen bevæger sig den rigtige retning.

 

Fokusområde 2:

GRØN BÆREDYGTIG UDVIKLING

Teknik-, Erhverv-, Plan- og Miljøudvalget fremmer en grøn bæredygtighed ved at udarbejde en ny samlet Natur-, Miljø- og Klimastrategi for, hvordan fx forbrug af energi og ressourcer reduceres, bæredygtig produktion fremmes og naturkvalitet og naturoplevelser forbedres.

 

Fokusområde 3:

INDDRAG BORGERE OG VIRKSOMHEDER

Byråd og forvaltning inddrager løbende kommunens erhvervsliv, borgere og foreninger i konkrete indsatser og beslutninger, der vedrører arbejdet med at skabe en bæredygtig kommune basseret på FN’s verdensmål. For eksempel vil en ny Natur-, Miljø- og Klimastrategi blive udarbejdet i samspil med borgere og virksomheder for at sikre, at der skabes en kobling mellem verdensmålene og den hverdag, som borgere, foreninger og virksomheder oplever.

 

Fokusområde 4:

SKAB BÆREDYGTIG FORANDRING

Byrådets udgangspunkt er, at vi ikke kan skabe et bæredygtigt samfund ved at gøre, som vi plejer. Derfor er ambitionen om at skabe et bæredygtigt samfund en forandringsdagsorden. Det er vigtigt for byrådet, at arbejdet med FN’s verdensmål og bæredygtighed bliver konkret og vedkommende for både byråd, borgere, foreninger og virksomheder i Allerød. Byrådet vil identificere handlinger, der straks og synligt kan bringe udviklingen i en bæredygtig retning for at rykke hurtigt på agendaen for bæredygtighed.

Kommunen vil derfor afsøge muligheden for at indgå i partnerskaber og nye samarbejdsrelationer for at lære af de bedste. Det kan fx være i udviklingen af kommunes byer, vores måde at transportere os på, hvordan vi håndterer klimaudfordringen eller undervisningen af kommunens børn og voksne.

 

Det betyder bl.a. , at der skal være balance mellem boligudbygning og udbygning med arbejdspladser, og balance mellem befolkningsudvikling og kapacitet i de kommunale ydelser - blandt andet på børne- og ældreområdet. Afbalanceret udvikling handler også om at tænke bæredygtigt og om at tage vare på vores naturværdier i et samspil mellem hensynet til benyttelse og beskyttelse. Det er byrådets mål at tilstræbe byfortætning, mulighed for bynatur og høj miljømæssig og arkitektonisk kvalitet. Byerne og naturen skal danne levende rum og rammer for møder og samvær mellem mennesker.

 

Med udgangspunkt i kommunens beliggenhed er det byrådets mål at bidrage aktivt til fremdriften af en

sammenhængende storbyregion, bl.a. ved at understøtte erhvervsudviklingen i regionen og fremme tværkommunale samarbejder.

Det er byrådets mål at sikre de sammenhængende regionale, landskabelige kvaliteter. Kommunen samarbejder med nabokommunerne og Staten om at udbygge de grønne kiler og udvide det rekreative stinet.

Kommunens struktur
Allerød Kommune dækker et areal på 6.787 ha, hvoraf cirka 1.100 ha eller 16% er byzone og 8 ha er sommerhusområde.

Byzonearealet er fordelt på to større sammenhængende byområder: Lillerød-Blovstrød og Lynge-Uggeløse samt Vassingerød Industriområde.

Byområderne er vokset op omkring landsbyerne Lillerød, Blovstrød, Lynge og Uggeløse. Herudover rummer kommunen landsbyerne Høvelte, Børstingerød, Kollerød, Vassingerød og Bastrup samt samlinger af gårde og huse som Hestetang, Krogenlund og Nymølle.

Omkring år 1900 havde landsbyerne nogenlunde samme størrelse, dog med Lynge og Blovstrød som de største. Mellem landsbyerne lå de store skove og det jævnt bakkede og åbne landskab.

Gennem første halvdel af 1900-tallet er det stort set kun Lillerød, som vokser. Det er i denne periode, at Lillerød udvikler sig fra landsby til stationsby. I midten af 1900-tallet begynder både Blovstrød og Lynge-Uggeløse at vokse. Væksten sker næsten udelukkende i form af villabyggeri.

I sidste halvdel af 1900-tallet mere end fordobles byarealet, og byområderne får den udstrækning og form, som vi kender idag. Også i denne periode er væksten størst i Lillerød. Det hænger sammen med, at jernbanen bliver elektrificeret i begyndelsen af 60’erne, hvorimod Slangerupbanen gennem Lynge bliver nedlagt i 1954.

Allerød Bymidte er kommunens hovedcenter. Bymidtens opståen og historiske udvikling er tæt knyttet til jernbanen og stationen. Frem til 1900 var der en tydelig opdeling mellem stationsbyen med forretningskvarteret ved Prins Valdemars Allé og Lillerød Landsby ved kirken. I 1903-04 anlagde grosserer M. D. Madsen en ny vej over sin jord fra Frederiksborgvej til Stationsvej. Vejen udviklede sig til stationsbyens nye forretningsstrøg.

I de sidste 20-30 år har bymidten gennemgået en fuldstændig forvandling. Det ses med store nybyggerier ved Prins Valdemars Alle, opførelsen af Allerød Torv og Kvickly´s byggerier og omlægning af M. D. Madsensvej til gågade. Det er byrådets mål, at Allerød Bymidte videreudvikles som kultur- og forretningscenter for hele kommunen, og at Allerød Station skal være Allerøds trafikknudepunkt.

Trekløvermodellen
Byudviklingen har formet sig efter de naturgivne forhold. I Lillerød-Blovstrød betyder det, at de grønne kiler ved Ravnsholt Skov, Hvidesten og Tokkekøb Hegn strækker sig helt ind til Allerød Bymidte og Lillerød Landsby, og byområderne tegner på den måde en slags trekløver. I den videre plan for byudvikling i kommunen fastholdes denne model ved, at bladene “fyldes ud” eller vokser.

Tilsvarende er der i Lynge-Uggeløse grønne kiler, så der fra alle boligkvarterer er nem adgang til det åbne land.

Byudviklingsområder
Lillerød-Blovstrød byområde indeholder to større byudviklingsområder, "Det nye Blovstrød" og "Teglværkskvarteret", mellem Lillerød og Blovstrød. Områderne planlægges med en forholdsvis tæt bebyggelse, som afpasses nærheden til Allerød Station med respekt for det omkringliggende landskab. Den del af "Det nye Blovstrød", som ligger omkring Sortemosevej og Blovstrød Teglværksvej, er udlagt til blandet bolig- og erhvervsformål. 

Det åbne land
Landskabsanalysen udpeger 5 forskellige karakteristiske landskabsområder:

Tunneldalene - de aflange dalformationer i den sydlige del af kommunen, som blev formet af istidens smeltevand. Området er særdeles oplevelsesrigt pga. en stor variation i terræn, værdifulde naturområder, fortidsminder, landbrug og skove.

Sletten - det åbne storbakkede landbrugslandskab i vest omkranset af skove og byer. De store dyrkningsenheder vidner om den gode landbrugsjord. Vejtræer, alléer og vindmøller giver området kontrast.

Mosaikken - det flade til letbølgende og meget varierede landskab midt i kommunen. Området er præget af mange forskellige anvendelsesformer med mindre landbrugsjendomme, hesteafgræsning, planteskoler, erhvervsvirksomheder i landzone, spredt bebyggelse, moser, levende hegn m.v. Undergrunden har givet mulighed for indvinding af ler, sand og grusforekomster gennem mange årtier.

Skovryggen - øst for Lillerød findes den skovklædte højderyg, der løber tværs gennem kommunen i nord/sydgående retning. Terrænet er et varieret dødislandskab præget af bakker, søer og moser, og som har givet grundlag for skov fremfor landbrug, der har været vanskeligt at opdyrke. Der har været en omfattende lergravning, som der stadig findes spor fra i form af tidligere lergrave og tipvognsspor.

Søbakken - de militære arealer vest for Sjælsø med de bakkede slugter. Området skiller sig særligt ud ved, at det fremstår som et forholdsvist urørt naturområde med få tekniske anlæg. Området er delvist lukket for færdsel, men er alligevel oplevelsesrigt pga. de mange udsigter over landskabet.

Opdelingen i de forskellige landskabskarakterområder er sket ud fra en analyse af det geologiske udgangsmateriale/jordbundsforhold sammenholdt med arealanvendelsen.

Fingerplan 2019
Fingerplan 2019 er et landsplandirektiv, som indeholder de overordnede retningslinjer for planlægning og udvikling af Hovedstadsområdet. Den kommunale planlægning må ikke stride mod principperne i direktivet. I Fingerplanen inddeles Hovedstadsområdet i 4 geografiske områdetyper: 1) det indre storbyområde, 2) det ydre storbyområde (byfingrene), 3) de grønne kiler, og 4) det øvrige hovedstadsområde. Byfingrene defineres som en 2 kilometer bred zone på hver side af S-banen, og i den zone kan der i den kommunale planlægning udlægges ny byzone, når det respekterer overordnede interesser.

I Allerød Kommune er det kun Lillerød-Blovstrød, som ligger i byfingerzonen, mens resten af kommunen ligger i områdetype 4) det øvrige hovedstadsområde, hvor der kun må ske byudvikling af lokal karakter.

Allerød Kommune er omfattet af fingerplanens indre og ydre grønne kiler, hvor kommuneplanen bl.a. skal sikre, at områderne forbeholdes overvejende almen, ikke bymæssig friluftsanvendelse med mulighed for jordbrugsmæssig anvendelse, og at områderne ikke inddrages til byzone.

Endelig trækker fingerplanen sit tydelige spor gennem Allerød Kommune med reservationen af transportkorridoren. Transportkorridorens landzonearealer skal friholdes for yderligere permanent bebyggelse og anlæg, bortset fra bebyggelse og anlæg, som er nødvendig for driften af landbrugsejendomme.

Nationale interesser og lovgrundlag
Det er en national interesse, at kommunerne i hovedstadsområdet skal bidrage til en udvikling, som er gunstig for området som helhed, da hovedstadsområdet udgør et byområde med sammenhængende bolig- og arbejdsmarkeder, fælles regionale friluftsområder og grønne kiler på tværs af kommunegrænser.

Det er herunder en national interesse, at den kommunale planlægning sker i overensstemmelse med Landsplandirekti­vet for Hovedstadsområdets planlægning.

Lovgrundlag
Kommuneplanen skal indeholde de overordnede mål for udviklingen i kommunen, og planen skal omfatte en periode på 12 år, som bl.a. betyder, at rummeligheden i de konkrete arealudlæg ikke må overstige det forventede arealforbrug inden for denne tidshorisont (planlovens § 11).

Regional Vækst- og Udviklingsstrategi og Greater Copenhagen
Den regionale Vækst- og Udviklingsstrategis vision for Hovedstaden er, at Hovedstadsregionen skal være en grøn og innovativ metropol med høj vækst og livskvalitet.

Visionen skal realiseres gennem fokuserede investeringer inden for to rammevilkår: "Effektiv og bæredygtig mobilitet" og "Kompetent arbejdskraft og internationalisering" og fire væksttemaer: Sund vækst, Grøn vækst, Kreativ vækst og Smart vækst.

Det er målsætninger og investeringer, som bidrager til at realisere visionen for hovedstadsregionen og Greater Copenhagen.

Allerød Kommune deltager i samarbejdet omkring den regionale udviklingsplan og Vækstforum Hovedstaden.

Fingerplan 2019