Lavbundsområder er lavtliggende områder, drænede enge/moser og afvandede søer, ofte anvendes landbrugsmæssigt. Hvis den tekniske afvanding af arealerne ophører, f.eks. ved at fjerne dræn/grøfter og stoppe pumper, kan vandstanden i områderne stige til et naturligt niveau og derved skabe vådområder. Vådområder omfatter såvel permanent våde arealer (søer) som periodevist våde arealer (våde enge og moser).
Hensigten med udpegningen af lavbundsarealer er at bevare eksisterende vådområder inden for lavbundsarealerne og sikre muligheden for at skabe nye vådområder gennem vandstandshævning.
Vådområder har mange fordele, idet de renser vandmiljøet for næringsstoffer, skaber vigtige levesteder og spredningsveje for dyr og planter og reducerer udledningen af drivhusgasser fra lavbundsarealerne. Derudover kan lavbundsarealerne fungere som vandreservoirer, når stigende regnmængder fremover skal håndteres. Dermed er de en del af kommunens muligheder for klimatilpasning, da de kan afbøde konsekvenserne ved ekstrem regn.
Retningslinjerne skal sikre, at fremtidige vådområdeprojekter ikke hindres eller fordyres på grund af byggeri eller andre anlæg.