Bemærkninger til retningslinjer

Udpegningen af vindmølleområde for placering af store vindmøller ved Kollerød og dertilhørende retningslinjer tages ud af Kommuneplan 2021.

Udpegningen af vindmølleområdet i Kollerød har baggrund i, at det tidligere var en national interesse, og dermed pålagt, at kommuneplanen indeholdt retningslinjer for placering af vindmøller på land. Da dette ikke længere er tilfældet, foreligger der ikke længere krav om udlæg af vindmølleområder til store vindmøller på land i forbindelse med den kommunale planlægning.

I kommunens klimaplan er der ikke forudsat flere større vindmøller.

Der er i 2018 kommet en ny bekendtgørelse, der bl.a. har krav til vindmøllernes placering ift. naboer samt til at området og områdets størrelse skal være tilpasset de påtænkte vindmøller og vindmøllegrupper.

Udpegningen af vindmølleområde for placering af store møller ved Vassingerød fastholdes.

Totalhøjden er højden målt fra vingespids, når spidsen er højst over terræn, se figur.

For at sikre et harmonisk helhedsindtryk, og for at møllen bedst muligt falder ind i omgivelserne, anbefales det, at møller udformes som lukkede rørtårne i en ens lysegrå farve med ikke-reflekterende overflader. Belysning, skilte og reklamer bør ikke anbringes på vindmøllerne. Det er dog et krav, at der påsættes lys på møller der er 100 m eller derover af hensyn til luftfartssikkerheden.

I henhold til vindmøllecirkulæret må møller ikke opstilles tættere på facaden ved nabobeboelse end fire gange møllens totalhøjde.

VVM
Inden der kan meddeles tilladelse til opsætning af vindmøller skal der foretages en VVM screening, der skal klarlægge, om anlægget har en så væsentlig virkning på det omgivende miljø, at der skal udarbejdes en mere uddybende VVM redegørelse

En VVM-redegørelse belyser vindmøllernes konsekvenser for miljøet i bred forstand. For eksempel belyses konsekvenserne for landskabet gennem visualiseringer. Der redegøres i den forbindelse særligt for samspillet med andre vindmøller, højspændingsledninger m.v. som er synlige i det omgivende landskab.

VVM-redegørelsen belyser desuden konsekvenserne for naturen i områderne, herunder konsekvenser for de internationalt beskyttede Natura 2000-områder samt de såkaldte bilag IV-arter, der er omfattet af EF´s habitatdirektiv. Der skal i den forbindelse være særlig fokus på ørne, padder og flagermus. Der må nemlig ikke gennemføres projekter, der forringer arternes levevilkår. Anden beskyttet natur og kommuneplanens biologiske kerneområder, potentielle kerneområder, spredningskorridorer, potentielle spredningskorridorer, værdifulde naturområder indgår også i konsekvensvurderingen for naturdelen.

VVM redegørelsen belyser også gener som støj og skyggetimer. Det er således et krav, at Miljøministeriets bekendtgørelse om støj fra vindmøller overholdes. Støjniveauet må maksimalt være 44 dB ved vindhastigheder på 8 m/s og 42 dB ved 6 m/s målt på opholdsarealet ved boliger. Ved boligområder og anden støjfølsom arealanvendelse er støjgrænsen 39 dB ved 8 m/s og 37 dB ved 6 m/s. For lavfrekvent støj er grænsen 20 dB ved begge vindhastigheder. Overholdelse af disse krav skal dokumenteres i ansøgningsfasen. Det anbefales at støjgrænsen overholdes til beboelsen på den ejendom, hvor møllerne opstilles, men det er ikke et krav.

Med hensyn til skyggekast anbefales det i overensstemmelse med Miljøministeriets anbefaling, at der højst må være 10 timers skyggekast pr. år ved nabobeboelser, beregnet som reel tid med en statistisk vægtning af de meteorologiske forhold.

VVM redegørelsen udarbejdes af ansøger og sendes i offentlig høring efter planlovens regler. På baggrund af VVM-redegørelsen besluttes det politisk, om projektet skal gennemføres, og om der i givet fald skal udarbejdes et kommuneplantillæg og lokalplan for vindmølleprojektet.

VE-loven
Den 1. januar 2009 trådte lov om fremme af vedvarende energi (VE-loven) i kraft. Loven indførte 4 nye ordninger, som administreres af Energinet.dk:

Værditabsordningen
Den, der ønsker at opstille en vindmølle, skal i høringsperioden og inden 8 uger efter høringsperiodens udløb for planforslagene med tilhørende VVM afholde et offentligt møde, hvor der redegøres for mølleopstillingens konsekvenser for de omkringliggende faste ejendomme. Ejere som vurderer, at opstillingen påfører deres ejendom værditab, skal anmelde kravet inden 4 uger efter mødets afholdelse. En taksationsmyndighed fastsætter værditabets størrelse efter en konkret vurdering med mindre mølleopstilleren og ejerne når til enighed om beløbets størrelse. Ejere af ejendomme, der ligger længere væk end seks gange møllens totalhøjde, skal betale et gebyr på 4.000 kr. for kravets behandling.

Køberetsordningen
Inden opstillingen af møllerne, skal vindmølleejer udbyde mindst 20% af produktionen i ejerandele til personer med fast bopæl inden for en afstand af 4,5 km fra opstillingsstedet for møllerne. Øvrige personer med fast bopæl i den kommune, hvor møllerne opstilles, kan afgive købstilbud, men kan kun købe andele, hvis de ikke afhændes til den førstnævnte personkreds.

Den grønne fond
Kommunen kan søge om et tilskud på 88.000 kr. for hver opstillet megawatt til kulturelle initiativer og grønne projekter for fremme af accept af vedvarende energi. Midlerne kan for eksempel anvendes til stier, legepladser m.v. i de lokalområder, der berøres af nye vindmøller.

Garantiordningen
Energinet.dk kan stille garanti på maksimalt 500.000 kroner til lokale vindmøllelav/vindmølleinitiativer, som ønsker at optage lån til finansiering af forundersøgelser til nye vindmølleprojekter. Ordningen gælder for vindmøller, som er over 25 m høje, og der ydes ikke garanti til projekter, som vedrører husstandsmøller eller minimøller (møller med et rotorareal på under 5 kvadratmeter).

På Energinet.dk findes der yderligere information om ordningerne.

Høring af statslige myndigheder
Ved opstilling af vindmøller ved radiokædeforbindelser skal der indhentes tilladelse fra Telestyrelsen. Som hovedregel skal der overholdes en grænse på 200 m fra overordnede radiokædeforbindelser til vindmøller.

Ved placering af møller inden for en radius af 5 km fra forsvarets øvelsespladser samt skyde- og øvelsesterræner skal Forsvarsministeriet høres.

Møller på 100 m eller derover må ikke opstilles før Trafikstyrelsen har udstedt attest om, at den ikke vil frembyde fare for luftfartssikkerheden.

Hustandsvindmøller
Ved påvirkning af landskab skal der tages hensyn til samspillet med andre møller/tekniske anlæg, værdifulde landskabselementer som fortidsminder, kirker, søer, skove, ådale samt rekreative områder. Selv om møllen placeres tæt på eksisterende bebyggelse, kan møllen pga. terrænforhold og beplantning opleves som et enkeltstående teknisk anlæg i landskabet, og dermed påvirke landskabsoplevelsen negativt. Dette bør man være særlig opmærksom på i de regionale grønne kiler, bynære friluftsområder og værdifulde landskaber. I disse områder og i de værdifulde og uforstyrrede landskaber bør der være tilbageholdenhed med at opstille møller, der i særlig grad kan påvirke oplevelsen af landskabet negativt. Det anbefales at få foretaget en visualisering af anlægget fra de mest sårbare udsigtspunkter. Det bør i øvrigt tilstræbes, at der opnås et ensarter udtryk i kommunen, hvad angår husstandsvindmøllernes farve, antal vinger, form, mastetype samt forholdet mellem navhøjde og rotordiameter.

Støjgrænser og afstandskrav er de samme, som ved opsætning af store møller (se ovenfor).

Vindmøllers højde, definitioner