Skovrejsning medvirker blandt andet til at beskytte drikkevand, forbedre natur og give mulighed for bynært friluftsliv. Skovrejsning kan omvendt også, hvis det sker uplanlagt, ødelægge særlige værdier. Det kan for eksempel være særlige udsigter over landskaber eller geologiske terrænformer. Det kan også være dyr og planter, der ikke anvender skoven som levested. Derudover ønskes der ikke skov i områder, der indeholder landbrugsjorde af høj dyrkningskvalitet, og i områder, der er reserveret til trafikanlæg, byudvikling, vindmøller o.lign.
Skovrejsningsområder
I de udpegede skovrejsningsområder kan der plantes skov på landbrugsejendomme. Private kan søge tilskud til skovrejsning på landbrugsjorde gennem Naturstyrelsens tilskudsordning. Der gives det højeste tilskud i skovrejsningsområderne under forudsætning af at skoven tinglyses som fredskov. Skovrejsning defineres i forbindelse med Naturstyrelsens tilskudsordning som ny skov, der rejses på mindst 2 hektar landbrugsjord.
Områder hvor skovrejsning er uønsket
I områder, hvor skovrejsning er uønsket, må der ikke plantes skov på landbrugsejendomme. I særlige tilfælde kan kommunen give en dispensation, såfremt det ikke går ud over andre værdier.
Områder hvor skovrejsning er mulig
I områder, hvor skovrejsning er mulig, må der plantes skov på landbrugsjord. Private kan søge tilskud til skovrejsning på landbrugsjorde via Naturstyrelsens tilskudsordning.
Skov
Ved administrationen af skovloven har man hidtil karakteriseret arealer som skov, hvis de var bevoksede med træer, som dannede, eller inden for et rimeligt tidsrum ville danne, sluttet skov af højstammede træer, og hvis de som hovedregel var større end ½ hektar og mere end 20 meter brede.