Friluftsområder

Parker
4.4.1 
De udpegede parker skal friholdes for bebyggelse. Der kan etableres mindre anlæg til understøttelse af parkernes rekreative funktion.

Bynære friluftsområder
4.4.2 
De udpegede bymære friluftsområder reserveres til overvejende almene friluftsformål med mulighed for landbrugsdrift.

4.4.3 De bynære friluftsområder skal så vidt muligt være offentligt tilgængelige. Der kan under hensyntagen til de enkelte områders friluftsfunktion (se bemærkninger) samt områdernes landskabs-, natur- og kulturværdier og andre kommuneplanmæssige interesser etableres mindre anlæg til at understøtte områdernes rekreative funktion, f.eks. stisystemer, skovrejsning, naturlegepladser, sansehaver, kolonihaver, handicapvenlige anlæg og klimatilpasningsanlæg. Eventuel landzonestatus skal opretholdes.

4.4.4 Der skal sikres adgang til friluftsområderne for gående, cyklende og handicappede.

4.4.5 Der skal skabes et sammenhængende bynært friluftsområde mellem Lillerød vest og motortrafikvejen i overensstemmelse med den udarbejdede redegørelse fra marts 2009.

Regionale friluftsområder
4.4.6
 De regionale friluftsområder er vist på kortbilaget, og består af den ydre grønne kile og den indre grønne kile. Områderne indgår i Hovedstadsområdets overordnede grønne struktur.

4.4.7 De regionale friluftsområder udpeges til overvejende almen, ikke bymæssig rekreativ anvendelse med mulighed for landbrugsmæssig anvendelse.

4.4.8 De regionale friluftsområder skal friholdes for yderligere bebyggelse og anlæg til beboelse, erhverv og andre bymæssige formål. 

4.4.9 I regionale friluftsområder skal der i forbindelse med etablering af intensivt dyrehold, der kræver vurdering af virkninger på miljøet (VVM), foretages en konkret vurdering af konsekvenserne for friluftsinteresserne. Det skal ved den konkrete afgørelse om tilladelse eller fastsættelse af tilladelsesvilkår sikres, at virksomheden ikke er til gene for den rekreative oplevelse og benyttelse af områderne.

4.4.10 De regionale friluftsområder skal friholdes for store vindmøller samt nye anlæg og ændret arealanvendelse, som kan medføre væsentlige miljøgener, der forringer den rekreative anvendelse og oplevelse.

4.4.11 Den indre grønne kile vest for Sjælsø skal friholdes for anlæg til organiserede friluftsformål, som begrænser befolkningens adgang til og benyttelse af områderne til almene rekreative formål. I det øvrige regionale friluftsområde kan der i begrænset omfang etableres anlæg til det organiserede friluftsliv, såfremt det kan indpasses stedets landskabs-, natur- og kulturværdier. Fredninger, lavbundsarealer, råstofindvindingsområder, beskyttelseslinjer og transportkorridoren skal ligeledes respekteres.

4.4.12 I de regionale friluftsområder skal befolkningens adgangs- og opholdsmuligheder opretholdes og forbedres, f.eks. ved opkøb af arealer og anlæg af stier og etablering af støttepunkter.

4.4.13 De regionale friluftsområder skal administreres i overensstemmelse med kileplan for Furesø-Stavnsholt kilen.

4.4.14 Natur- og friluftsområdet i Lynge Grusgrav skal realiseres i overensstemmelse med den gældende lokalplan 

Ny Regionalt friluftområde
4.4.15
 En Regional Skovkile på tværs af grænserne mellem Allerød, Fredensborg og Hillerød kommuner skal sikre sammenhængende bynære grønne rekreative områder i den ydre del af Hillerødfingeren i Hovedstadsområdet. Tokkekøb Hegn og Store Dyrehave skal være kerneområder i Skovkilen.

4.4.16 Med Fingerplan 2019 er den del af skovkilen, der befinder sig i Allerød Kommune,optaget som ”ydre grøn kile”, der forbeholdes overvejende almen, ikke bymæssig friluftsanvendelse med mulighed for jordbrugsmæssig anvendelse. Kilen er en forlængelse af den eksisterende ydre grønne kile, ”Furesø/Stavnsholt kilen”, der i dag er fastlagt ud til den 4. grønne ring i Fingerplanen.

4.4.17 Samarbejdet med nabokommunerne i den ydre Hillerødfinger og Staten om afgrænsningen af nye grønne kiler langs med og på tværs af byfingrene, som er koordineret på tværs af byfingrene, fortsætter i den kommende planperiode.

Statisk kort