Lovgivning
Det fremgår af planlovens § 5j, nr. 3, at de grønne kiler ikke må inddrages til byzone eller anvendes til bymæssige fritidsanlæg, og at de skal fastholdes til som grønne kiler til regionale fritidsformål.
Nationale interesser
Det er en national interesse at ferie- og fritidsanlæg skal lokaliseres efter sammenhængende turistpolitiske overvejelser og kun i forbindelse med eksisterende bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelser.
Fingerplan 2019
Fingerplanen angiver retningslinjer for beliggenheden af arealer til fritidsformål i Hovedstadsområdet. Af fingerplanens § 18 og 19 fremgår det, at både de indre og ydre kiler skal forbeholdes overvejende almene og ikke-bymæssig friluftsanvendelse med mulighed for jordbrugsmæssig anvendelse. Kilerne må ikke inddrages i byzone og skal friholdes for bebyggelse og anlæg til bymæssige fritidsformål. I de ydre grønne kiler kan der i modsætning til de indre grønne kiler placeres enkelte anlæg til det organiserede friluftsliv, såfremt det kan indpasses stedets landskabs-, natur- og kulturværdier.
I henhold til Fingerplan 2019 § 16 stk. 3 forudsætter udlægning af ny byzone i landområderne i ydre Hillerødfinger og ydre Frederikssundsfinger, at de berørte kommuner i hver af de ydre byfingre med staten har aftalt et grundlag for at fastlægge afgrænsning og anvendelse af nye grønne kiler langs med og på tværs af byfingrene, som er koordineret på tværs af kommunegrænserne. Afgrænsning og anvendelse af de nye grønne kiler indarbejdes i en efterfølgende revision af Fingerplanen.
. Det betyder, at udlæg af yderligere ny byzone i landområderne i den ydre Hillerødfinger – ud over hvad der er indeholdt i nærværende forslag til Allerød Kommuneplan 2017 – forudsætter, at de berørte kommuner med staten har aftalt et grundlag for at fastlægge afgrænsning og anvendelse af yderligere nye grønne kiler langs med og på tværs af byfingrene.
Planstrategi 2019
Det fremgår af Planstrategi 2019, at:
Byrådet vil arbejde for adgang til naturen og for, at grønne områder kan danne ramme om aktiviteter og møder.
Byrådet vil fastlægge de kommende regionale grønne kilers afgrænsning i dialog med Staten og nabokommunerne
Byrådet har fortsat fokus på at øge kendskab og tilgængelighed til kommunens grønne områder og stisystemer samt løbende vil udvikle det rekreative stinet.
Kortlægning af friluftsområder
I forarbejdet til Kommuneplan 2009 blev der blandt andet kortlagt værdifulde friluftsområder og potentielle værdifulde friluftsområder (se Kortlægning af Friluftsliv under bilag).
Af potentielle værdifulde friluftsområder kan nævnes:
- Lynge Grusgrav, såfremt der kan indgås aftale om åbning af arealet, og der kan skabes en sikker passage for cyklende og gående over Slangerupvej fra Nymølle.
- Uggeløse Skov, såfremt der kan skabes en sikker passage over Slangerupvej for eksempel mellem Store Rosenbusk og skoven.
- Olden, når golfbanen åbner, og ved at skabe en sikker passage på tværs af motorvejen fra Ravnsholt Skov (den 4. grønne ring)
- Børstingerødkilen, såfremt der kan skabes øget tilgængelighed og mere variation i oplevelsesmulighederne.
- Mølleåen/Bastrup Ruinen, såfremt der kan skabes trafiksikker adgang til området.
Kortlægningsgruppen anbefalede, at der arbejdes videre med at forbedre og udbygge de bynære rekreative faciliteter, herunder:
Det regionale fritidsområde i Lynge Grusgrav, som beskrevet i særskilt redegørelse fra december 2008. Udpegning af andre lokale friluftsområder i randzonerne af byerne med offentlig adgang, stisystemer, skovrejsning, naturlegepladser, sansehaver, kolonihaver, handicapvenlige anlæg, klimatilpasningsbassiner mv.
Fingerplan 13, Nye Grønne Kiler
Fingerplan 13, Nye Grønne Kiler