Baggrund for retningslinjer

Lovgrundlag
Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenheden af trafikanlæg, jf. planloven §11a, stk. 1, nr. 4.

Nationale interesser
Det er et statsligt mål, at den fysiske planlægning og investeringerne i infrastruktur spiller sammen og dermed er med til at sikre, at byerne udvikler sig, hvor den kollektive trafik eller transportinvesteringer i øvrigt kan understøtte udviklingen.

Fingerplan 2019
Fingerplanen fastlægger en ny station, Favrholm station ved Overdrevsvej i Hillerød Kommune i forbindelse med byggeriet af det nye regionshospital. Den principelle arealreservationen videreføres i Finger­plan 2019 uændret fra Fingerplan 2013 og 2017 mellem Allerød Station og Hillerød da en endelig placering endnu ikke er besluttet.