Den kollektive transport i Allerød Kommune består af S-tog og busser. S-toget har standsning ved Allerød Station og lejlighedsvis ved Høvelte trinbræt.
Allerød Kommune er derudover med i Flextur-ordningen, som er et kollektivt trafiktilbud til borgere, der ikke bor op af en buslinje.
Byrådet vil arbejde for, at der på sigt oprettes en egentlig station ved trinbrættet ved Høvelte.
Der er i alt 8 buslinjer i Allerød Kommune, og flertallet af linjerne har forbindelse til nabokommunerne. Derfor forudsætter væsentlige ruteomlægninger eller ændringer i turhyppigheden aftaler med de berørte nabokommuner.