Baggrund for retningslinjer

Lovgivning
Det fremgår af planlovens § 11a, stk. 1, nr. 5, at kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenheden af tekniske anlæg.

I henhold til cirkulære om lokalplanforslag og zonelovsansøgninger vedrørende arealer indenfor 200 m afstand på hver side af transmissionsledningerne for olie og naturgas, skal Energinet.dk underrettes om lokalplanforslag, der åbner mulighed for ny bebyggelse eller ændret anvendelse af bygninger og arealer indenfor 200 m fra transmissionsledningerne. Se cirkulære under bilag.

Nationale interesser
Det er en national interesse, at byudviklingen sker så den tager hensyn til eksi­sterende gastransmissionsledninger og begræn­ser udviklingen i et bælte på 200 m på begge sider af ledningerne, således at et acceptabelt risikoni­veau ikke overskrides.

Fingerplan 2019
Fingerplan 2019 viderefører arealreservationerne vedr. højspændingsledninger og naturgas fra Fingerplan 2017. Arealreservationerne er principielle, da en linjeføring ikke er fastlagt.