Kommuneplantillæg

Et kommuneplantillæg er et supplement til den eksisterende kommuneplan. Et kommuneplantillæg kan justere og ændre bestemmelser i kommuneplanen, når det er nødvendigt i forhold til realiseringen af en lokalplan.

Alle kommuneplantillæg skal i offentlig høring som forslag i mindst 4 uger inden de kan vedtages endeligt af byrådet.

Når et kommuneplantillæg er endeligt vedtaget indskrives de nye bestemmelser i den digitale kommuneplan, så denne til hver tid er gældende.

På denne side er angivet, hvilke tillæg der er udarbejdet til Allerød Kommuneplan 2017, samt om der er kommuneplantillæg i høring lige nu.

Offentlig høring
Forslag til kommuneplantillæg annonceres på Allerød Kommunes hjemmeside, hvor der informeres om mulighederne for at komme med indsigelser, ideer og ændringsforslag. De berørte grundejere, beboere, foreninger og offentlige myndigheder modtager direkte besked om aktuelle planforslag, som vedrører deres område.

I den offentlige høring har alle mulighed for at komme med indsigelser, bemærkninger og ændringsforslag til aktuelle planforslag. På den måde sikrer vi, at offentlighedens synspunkter og ideer inddrages i planlægningsprocessen. Alle indsigelser og bemærkninger forelægges byrådet ved dets behandling af sagen.

Indsigelser sendes til:

Allerød Kommune
Bjarkesvej 2
3450 Allerød
Mail: planogbyg@alleroed.dk

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til kommunen på tlf.: 48100100 eller mail: planogbyg@alleroed.dk

Kommuneplantillæg i forslag

Vedtagne kommuneplantillæg