Lillerød

Lillerød bydel er beliggende i det centrale og nordlige Lillerød-Blovstrød bysamfund, vest for jernbanen. Foruden byområdet udgør Lillerød bydel Børstingerød landsby, Børstingerød-kilen samt et mindre jordbrugsareal i nord. I bydelen bor der ca. 3500 borgere.

Lillerød bydel er vokset op omkring Allerød Station og med tiden er den tidligere selvstændige landsby Lillerød blevet integreret i byen. Beboerne i bydelen har op til 2 km til stationen.

Lillerød landsby er med Lillerød kirke og Kirkehavegård et bevaringsværdigt landsbymiljø. Herfra starter Børstingerød-kilen, der strækker sig ud i det åbne land til Børstingerød Mose.

Lillerød Bydel har i dag ingen dagligvarebutikker.

Boligområderne i Lillerød bydel er helt overvejende bebygget med åben lav bebyggelse. Der er dog også enkelte rækkehusområder og etageboligområder i nord. Mange af boligerne har et stort energiforbrug, som byrådet gerne ser nedbragt, og derfor åbnes der mulighed for fortætning i villaområderne.

loading image
Henter kort...
static-map